Den 7 august

    Det er morgen og jeg skal op. I dag skal vi til noget som hedder "Ekka" og som er et dyrskue. Men først skal vi ud og købe ind.
    Vi har lige fået morgenmad, jeg skal lige i tøjet og så skal vi af sted. Så svupsi-dupsi, jeg er nærmest ligesom Spiderman, der er hurtig til at få sit tøj på. Nu er vi på vej hen til indkøbscenteret. Far skal kigge efter Wrangler og jeg skal kigge efter heppeudstyr, for i morgen skal vi ind og se en australsk fodboldkamp. Nu er vi ved Supermarkedet. Vi beslutter os for at dele os. Mor går ind for at købe ind og mig og far går hen for at finde Wrangler og heppeudstyr.
    Nu har vi været rundt i alle butikkerne og vi har ikke fundet nogen Wrangler og heller ikke noget heppedustyr. Øvsen bøvsen! Mor har fundet det hun skal i supermarkedet, hun er en heldig kartoffel.
    Vi kører hjem igen og nu tager vi af sted til Ekka. Vi kører med toget. Vi er ved Ekka nu. Der er godt nok mange ting her. Man bliver helt overvældet bare af at gå ind af døråbningen til Ekka, hvordan vil det så ikke være længere inde, det må være kæmpestort.
    Vi har kigget lidt rundt omkring på forskellige ting og skal nu ind og kigge på nogen af de plasticposer, som alle folk snakker om. Årh det er godt nok en kæmpe hal, der kan godt nok ligge mange plasticposebutikker derinde. Nu går vi derind. Profff der er godt nok propfyldt herinde. Der er godt nok også mange butikker, hvordan skal vi finde det jeg gerne vil have. Nu begiver vi os ind på en af "hovedgaderne" i posehallen. Vi bevæger os rundt i sneglefart. Vi kan ikke finde den jeg gerne vil have. Vi aftaler at dele os så mig og far går rundt og leder, mens mor prøver at finde et kort. Mig og far har fundet mor igen, men vi fandt ikke den pose jeg gerne vil have. Så går far udenfor for at finde butikken, mor går ind i hallen, og jeg bliver ved kortet. Nu kommer mor tilbage og siger hun har fundet butikken, men vi skal lige vente på far. Nu kommer far og vi skynder os og mase os igennem hele sneglefartsgaden. Der er butikken og nu vil jeg fylde min baaamse! Den pose jeg vil have er nemlig sådan en hvor man først skal vælge sin bamse, så skal man fylde den , for der er nemlig ikke noget fyld i bamsen, så man kan selv forme den. Og så skal man vælge tøjet. Jeg er valgt en lille nuser bamse og nu har jeg også fyldt den. Nu vælger jeg tøjet, det skal være en ranger. Nååh den blev godt nok sysser, den skal hedde John.
    SÅ går vi ud af posehallen igen. Far foreslår vi går hen og ser på nogen dyr og det gør vi så. Vi ser på køer, ååårh prøv at se den kæmpe kollosalus tyr der. Den vejer næsten 1300 kilo. Årh den der er også stor, men ikke helt så stor.
    Nu går vi ind i tivoliet. Sådan et er der nemlig også. Der er et spøgelsestog, orv det er godt nok sejt, skal vi ikke prøve det? Nu kører vi,  åh jeg glæder mig. Der er bare buldermørkt, det er slet ikke uhyggeligt. Hvad var det, der var noget der kildede mig. Nu kommer det igen, åh det er bare en mand med en maske og nogen grønne hænder. Nu er spøgelsestoget slut, det var mere uhyggeligt udenfor end indenfor. Det var ikke 6 dollar værd, for hver person. Nå, vi skal også videre i programmet. Den der fiskebrønd, den er sej, må jeg ikke nok prøve den? Nååh, jeg vandt to små søde bamser, en pingvin og en gris. De skal hedde Grintse og Gruntse. Nu gå vi videre. Årh, der er radiobiler, skal vi ikke nok prøve dem? Så, nu er det vores tur i radiobilerne. Yihah det er fee det her. Vuhv det var sjovt.
    Nu går vi over for at se på Chicken bok bok'er. Der er en masse sjove høns (chicken bok bok'er).
    Så har vi været her i 7 timer og skal til at hjemad. Vi skal lige over til toget og så hjem. Nu er vi ved toget. Det fik vi planlagt godt for det kommer nu.
    Nu er vi hjemme. Vi skal have laksemadder til aftensmad, nums nums. Jeg er træt og spiser min aftensmad i sofaen, det er rart man kn få lov til det en gang imellem, selvom det kun er en gang om året. Nu har vi fået aftensmad og jeg skal i seng.

Godnat og sov godt! 

 tilbage til forsiden