Den 6 august

    I dag skal jeg have hjemmeskole. Vi skal starte med matematik siger mor, og så skal vi ned og svømme. Vi sætter os ud til bordet i palmeskolen. Jeg gider ikke lave matematik, jeg er gået sort! JEG GIDER IKKE MERE!
    Nu skal vi til at hen til svømme bassinet. Nu er vi der. Vi skal svømme på en 50 meter bane. Det bliver langt. Nu hopper jeg i og ork vandet er dejlig varmt. Nu har jeg svømmet den første bane. Man kan godt mærke at det er længere end 25 meter banen hjemme i Hornslet. Nu har vi svømmet i lang tid. Mor går op og jeg går over i babybassinet, det er 32 grader varmt. Så kommer der nogen der skal svømme der og jeg bliver jaget væk. Nu går jeg over i det store igen. UUUHHH det er noget koldere end det andet bassin.
    Vi skal over til far på uni nu og på nettet. Jeg har nok svømmet noget med 2 kilometer. Nu er vi ovre ved far. Vi skal på nettet men far bruger det endnu. Nu er han færdig og så kommer jeg til. Jeg surfer på fars computer og mor og far bruger en anden. Jeg checker min mail, der er lidt forskelligt. Så kører vi i bil hjem.

Se min fine nye taske, er den ikke bare fin. De er søde, de thai'ere

    Vi skal over på en thai restaurant. Den har vi været på en gang før, der er så søde derovre. Thaiere er bare født søde. Jeg har fået mad nu og nu er jeg i gang med en bananasplit. Så kommer en af thaierne med en ting til mig. Det er en sød lille taske. Så sender jeg Thomas, min lille fætter, nå nej han er jo fem år nu, så jeg sender Thomas, min store fætter, og Natasja og Melissa en venlig tanke om, at de nok ville synes den var fin, selvom den er rød, som er en piiiigefarve, tror jeg Thomas ville sige.
    Nå, vi skal også til at hjem. Klokken er blevet mange og jeg trænger til at komme ordentlig tid i seng, men det bliver nok ikke i aften.

Godnat og sov godt, lige til i morgen!

 tilbage til forsiden